Danskopgave

I 1.g skal alle elever skrive danskopgave, dette er den første af de større skriftlige opgaver der skal skrives i gymnasiet og kræver en ekstra indsats. Opgaven skrives midt i maj måned. Selve emnet aftales og godkendes af den enkelte lærer.
En del elever vælger også at skrive i faget dansk til deres større skriftlige opgave i 3.g.

Alle klasser modtager undervisning i litteratursøgning i forbindelse med danskopgaven. Undervisningen foregår i Studiecentret. Der er udarbejdet en folder til brug i litteratursøgning specielt med henblik på dansk, den kan hentes hos bibliotekaren.

Gode råd til danskopgaven

  • Start i Studiecentret
  • Start i god tid
  • Begynd med at slå op i leksika eller håndbøger
  • Begræns dig
  • Tal med din lærer om dit emne

Primær litteratur

Et af de nye begreber der arbejdes med når der skrives danskopgave er primær litteratur. Den primære litteratur er den mere betydningsfulde eller grundlæggende litteratur der skal fortolkes, analyseres og diskuteres. I de fleste tilfælde vil den primære litteratur være en roman, novelle, digt, skuespil eller film.
I Studiecentret vil den primære litteratur være placeret i skønlitteratur som står placeret til højre for trappen på Hemsen.

Sekundær litteratur

Et andet af de nye begreber er sekundær litteratur. Den sekundære litteratur er underordnet den primære litteratur og altså ikke ikke så vigtig. Man kan sige at den sekundære litteratur handler om den primære litteratur og at den sekundære litteratur er redskabet hvormed man behandler den primære litteratur. Som regel vil sekundær litteratur bestå i opslagsværker, biografier, anmeldelser, artikler, analyser og fortolkninger.

I Studiecentret findes en del opslagsværker i håndbogssamlingen, disse kan ikke hjemlånes men man må gerne kopiere fra dem. Af opslagsværker kan nævnes:

  • Verden litteraturhistorie, 7 bind
  • Nordisk kvindelitteraturhistorie, 5 bind
  • Dansk litteraturhistorie, 6 bind
  • Dansk forfatterleksikon, 2 bind
  • Forfatterleksikon, udenlandsk litteratur, 2 bind

Et godt værktøj er "Litteraturtolkninger" som ligger på det høje bord i håndbogssamlingen. Man slår op under forfatternavn og hvis der er findes fortolkninger af den pågældende forfatters værker, vil det fremgå hvor man kan finde disse.
Biografier (bøger om personer) er placeret i emnegruppen 99.4
Tidsskrifter findes i papkasetter i håndbogssamlingen - bortset fra Kritik. Af tidsskrifter kan nævnes:

  • Bogens Verden
  • Kritik

Litteraturteori findes i emnegruppen 80. Her findes bøger om forskellige teknikker og genrer i litteraturen.
Litteraturhistorie findes i emnegruppen 81. Herunder de forskellige landes litteraturhistorie.

Kan man finde noget på nettet?

Man kan stort set altid finde noget om sit emne på nettet. I forhold til bøger og opslagsværker er det et medie der er meget hurtigt at oprette, opdatere og nedlægge igen.
Det kan desværre meget ofte være svært at gennemskue hvem der er ophav til sider på nettet og hvor gamle de er. Dermed er det svært at vurdere og bedømme kvaliteten af en webside. Hvis en webside bliver nedlagt uden varsel, kan det være umuligt at dokumentere sine oplysninger. Husk derfor ALTID at tage en kopi af de websider du bruger og vedlæg dem i din opgave.
Følgende steder på nettet er udvalgt at bibliotekaren på Helsinge Gymnasium som værende af god faglig kvalitet:

  • Skrivopgave - en generel guide til opgaveskrivning. Et udmærket sted at samle information og inspiration til opgaveskrivning.
  • Fng - Folkebibliotekernes Netguide. Indeholder gode sider - både danske og udenlandske - til emner som litteraturteori, litteraturhistorie, forfattere, digte, anmeldelser, eventyr mm., udvalgt af bibliotekarer der garanterer for sidernes kvalitet. Vælg "litteratur". Følgende er eksempler på hvad man kan finde :
    • Dansk Litteraturhistorisk Bibliografi - Kan evt. bruges til søgning af sekundær litteratur.
    • Den danske litteraturs historie fra dens begyndelse til vore dage - Giver eksempler på litteratur fra middelalderen og frem til 19. århundrede.
    • Epoke - Danske romaner før 1900.
    • Kalliope. digtarkiv - indeholder ældre dansk lyrik og biografiske oplysninger.
    • Litteraturnet - forfatterprofiler, litteraturhistorie mm.
    • Litteratursiden.dk - Nyhedsmagasin om skønlitteratur. Forfatterinterviews, artikler og formidling af skønlitteratur.
    • Nielsens Litteratur Information - meget, meget omfattende guide til litteratur på nettet.
  • Fagenes Infoguide - Ungdomsuddannelser. Indeholder sider af høj faglig kvalitet, udvalgt af erfarne undervisere på bl.a. gymnasier. Vælg "dansk".
  • SKODA - De mest relevante baser til søgning i SKODA når det gælder dansk vil være:
    • Infomedia - Samling af de største danske aviser med artikler/anmeldelser fra de sidste 10 år.
    • Forfatterweb - Elektronisk forfatterleksikon med artikler om danske og udenlandske forfattere.
  • Webreolen - er udarbejdet på Nakskov Gymnasium og er en emneopdelt liste på alt mellem himmel og jord. Til brug ved danskopgaven, vælg "litteratur".
  • Dansk Sprognævn - Få alt at vide om det danske sprog, med retskrivningsordborg og kommasætning.
  • Det Kongelige Bibliotek - Præsentation af værker af nyere danske forfattere.
  • Forfatternet - En del af Litteratursiden.dk som findes under Fng.
  • Silkeborg Gymnasium - Har lavet en rigtig god side om dansk i gymnasiet.
Muséer

Gå på folkebiblioteket

Efter et besøg i Studiecentret kan du få brug for at gå på dit lokale folkebibliotek, for enten at låne bøger eller bestille materialer. Det kan være en hjælp at undersøge om biblioteket har det du ønsker før du går derhen.

Anskaffelse af materialer

Finder du frem til materialer der skal skaffes fra andre biblioteker kan du gøre følgende:

  • Brug bibliotek.dk. Find det materiale du ønsker og tryk på "bestil ovenstående"-knappen. Derefter bliver man guidet gennem bestillingsproceduren trin for trin.
    Når du bestiller gennem bibliotek.dk så husk, at der sidder en person i den anden ende der skal ekspedere. Lad være med at bestille hæmningsløst!
  • Gå ned på biblioteket og bed dem skaffe det ønskede materiale.
 

For at søge i Studiecentrets bogbestand tryk her: NORDBIB / iBistro

Forside : Artikelsøgning : Aviser : Biblioteker : Billeder : EU : Fag : Forfattere

Ordensregler : Projekter : Radio/TV : SKODA : Søgemaskiner

Danskopgave : Historieopgave : SSO

Tilbage til toppen

Senest ændret: 02. december 2004