Biologi

Biologi er læren om det levende. På gribskov gymnasium har vi en stor bioafdeling i naturfagsfløjen, hvor der er mulighed for både klassiske og moderne biologiske eksperimenter. Vi har 2 biologilokaler hvoraf det ene er klassificeret som GMO-laboratorium.

I biologi vil du komme til at undersøge verden omkring dig. Uanset om du er interesseret i din krop, kost og motion, genetik, skov og natur eller noget helt tredie indeholder faget rige muligheder for at komme på opdagelse.

Det eksperimentielle arbejde udgør en stor del af biologiundervisningen, ligesom ekskursioner også spiller en vigtig rolle i mange forløb. Ekskursionerne kan, som vist på billedet, omhandle undersøgelse af natur, men kan også indeholde foredrag og virksomhedsbesøg.

Biologi udbydes som studieretningsfag på A-niveau sammen med matematik B og enten idræt B eller kemi B, men indgår på de fleste studieretninger som obligatorisk C-niveau fag, med mulighed for opgradering til B.

 

Links:

Fagets side på EMU

Lærer Ulrik Ravnborgs hjemmeside med masser af eksperimenter indenfor biologi, bioteknologi og kemi