Lærerinfo

 

 

 

Niveau:

Denne webquest er tænkt som et undervisningsforløb på 1.-2.G-niveau. Eleverne får mulighed for at arbejde meget selvstændigt, men har brug for at du som tovholder har overblik over nogle få ting, før de går i gang.

 

 

 

Tidsramme:

Tidsforbruget er altid lidt individuelt fra hold til hold, men selve web-delen bør kunne gennemføres på 4-6 lektioner à 45 min. (effektiv tid). Derefter kan eleverne lave den mundtlige fremlæggelse, og evt. skrive brevene som hjemmearbejde (skriftlig aflevering). Den endelige tidsramme afhænger selvfølgelig også i sidste ende af, om du vælger kun at gennemføre enkelte dele af webquesten. Ligeledes kan nogle af delopgaverne måske udbygges med ideer, du selv får undervejs.

Husk at planlægge tid til at se filmen også. Den varer 116 min.

 

 

 

Fag:

Webquesten kan realiseres som del af et tyskforløb, men kan også kombineres med andre fag, fx samfundsfag eller historie.

 

 

 

Forberedelser:

1.     Bestil filmen "Goodbye Lenin" i god tid, så I kan se den undervejs.

2.     Husk at reservere computere til de lektioner, der er sat af til arbejdet med webquesten.

3.     Fordel grupperne på forhånd, ideelt med 6 pers. i hver gruppe.

Hvis der er lidt flere i én gruppe, kan man gøre ét af familiens børn til "tvilling"–så der er to personer med samme egenskaber (de kan evt. selv få lov til at lave lidt justeringer, så de ikke bliver helt identiske).

Hvis der lidt færre, kan man nøjes med ét barn i hver familie (og/ eller evt. udelade "Opa").

4.     Informer eleverne om skolens brugernavn og password til Skoda/ Faktalink/ Infomedia (eller fortæl, hvor de selv kan finde det undervejs).

 

 

 

Kompetencer:

Eleverne får via arbejdet med denne webquest trænet…

        at finde relevante informationer på en internetside

        at strukturere informationerne ud fra de krav, der stilles i opgaven

        at samarbejde

        at arbejde individuelt ud fra nogle informationer og rollefordelinger, I har aftalt i gruppen.

        at lave en mundtlig fremlæggelse (og måske gøre den mere levende vha. illustrationer)

        at skrive et brev

        tysk (læse, skrive, tale)

 

Derudover kan eleverne…

        leve sig ind i situationen for en familie, som på mange måder kunne være typisk for DDR.

        snuse til den politiske virkelighed i Europa i 1970erne og 1980erne med den kolde krig og de to fremherskende styreformer i de østlige og vestlige lande.

        viden om hvor, hvorfor og hvordan Berlin-muren blev bygget.

        lære om forskellene på Øst- og Vesttyskland.

        tage stilling værdierne i de to forskellige Tysklande og derved har fået forståelse for, hvorfor nogle Østtyskere valgte at vove livet for en fremtid i Vesten, mens andre valgte at blive.

        få en fornemmelse af, hvor svært det faktisk var at flygte pga. Berlin-muren.

        få en bedre forståelse for den historiske virkelighed, der ligger til grund for det Tyskland, vi kender i dag.

 

 

 

Info:

Jeg har endnu ikke fundet et godt link til en online-ordbog, så hvis din skole ikke har en god elektronisk ordbog på jeres server, vil jeg anbefale, at du selv sørger for ordbøger til eleverne.

 

 

 

 

Løsning på Tip en 13er: 2X1 211 X22 1X2X