Dimissionstale  -  Helsinge Gymnasium 19. juni 2004

Kære studenter

Klokken er 8.30. De sidste computere og printere i det store computerlandskab kommer på plads – bærbare og stationære. Det hele testes igennem – alt skal bare fungere perfekt – printerudskrivningen afprøves, top- og bundtekster er i orden!

Klokken er 8.45. MP3´erne lægges væk, mobiltelefonerne slukkes og afleveres til vagterne.

Året er 2004, og eksamen kan begynde!

Billedet passer perfekt på Dansk Sprognævns betegnelse af jeres generation: @-generationen eller dotcomgenerationen, der er vokset op med computere, internet osv.

Engang bestod verden af kulturer og samfund, der var fuldstændigt adskilte. I dag er verden koblet sammen, ikke mindst takket være den elektroniske kommunikation, med internettet som det mest oplagte eksempel.

I gamle dage måtte forskere og opfindere arbejde på egen hånd eller med de få andre, de var i stand til at møde ved konferencer og gennem fagtidsskrifter. I dag er det let at finde andre hvor som helst på kloden, der arbejder med samme problemstilling som én selv. Man kan samarbejde øjeblikkeligt, man udveksler løbende resultater og erfaringer med andre. Den teknologiske og videnskabelige udvikling er stadig drevet af den enkelte persons indsats, men resultaterne opstår i stigende grad, som var de udtænkt af en fælles, global hjerne.

Det er forbløffende, hvor hurtigt en ny teknologi breder sig og bliver så indarbejdet i hverdagen, at vi helt glemmer, at vi først fik den for nylig: dankort, mobiltelefoner, computere, hjemmesider, dvd´er, hjemmebrændte cd´er, video- og webkameraer– pludselig er de der.

Gennem hele menneskehedens historie er den teknologiske udvikling accelereret. Kaster man et blik på de nye teknologier, der er under udvikling, er det ikke utænkeligt, at de næste 50-100 års forandringer vil være endnu mere radikale og lige så ufattelige for os i dag, som en beskrivelse at hverdagen år 2004 ville have været for en bonde i 1800–tallet.

Den fremadskridende sammenkobling betyder også, at klodens tid synkroniseres. Trods tidsforskelle lever vi i samme nu, når vi stort set samtidigt modtager live-nyheder, nye film og cd´er, software-opdateringer og skiftende benzinpriser.

Det interessante ved den elektroniske kommunikation er nemlig, at den er fælles. Det er den samme enorme hukommelse af informationer, vi trækker på.

Vi kan kommunikere, hente informationer og blive underholdt, uanset hvor vi er og uafhængigt af tid og rum.

Den teknologiske udvikling rummer mange fordele – men også farer og dilemmaer.

Der er fare for, at mangfoldigheden forsvinder. Et konkret eksempel på dette er antallet af sprog. Man skønner, at der tales ca. 6800 forskellige sprog på verdensplan, men sprogforskere frygter, at mellem 50 og 90% af dem vil uddø i det kommende århundrede.

I stedet breder brugen af engelsk sig hastigt, ikke mindst i de elektroniske medier. Det er på den ene side med til at åbne verden for os - vi kan udveksle informationer og opleve andre kulturer og andre måder at leve på. På den anden side formindsker det den samlede mangfoldighed. Det er de mindste sprog og de mest specielle kulturer, der forsvinder – kulturen bliver generel og mister nuancer.

Også det danske sprog ændres hele tiden. Kommunikationen mellem unge mennesker er væsentlig anderledes i dag end for bare 10 år siden. Det skyldes ikke kun angloficeringen, men der gives i dag mere plads til at lade sproget udvikle sig frit. Der opstår hele tiden nye ord i de unges brug af sproget, fx ”Det er nederen” eller ”Det er kanon grineren”! De lidt ældre i forsamlingen ved måske slet ikke, hvad det betyder, mens det er hverdagssprog for mange unge.

Den teknologiske udvikling skaber også sproglige forandringer. Der udvikles nye sproglige koder. ”Send mig lige en skriv – gerne som pdf-fil” gav ingen mening for få år siden – og for mange mennesker gør det måske heller ikke i dag.

Og gamle ord får nye betydninger, fx de såkaldte pendulord, dvs. ord med to modsatte betydninger. Indtil for nylig betød ordet bjørnetjeneste en velment hjælp, som imidlertid gør mere skade end gavn, med henvisning til La Fontaines fabel om bjørnen, der ville jage en flue væk fra sin herres hoved, men knuste hans pande. I dag kan bjørnetjeneste også betyde en kæmpestor tjeneste.

Og når man i tv hører en journalist sige, at kronprinsesse Mary er forfordelt fra naturens hånd, så det er lige meget, hvilket tøj hun ifører sig, betyder det så, at hun er så grim, at det er lige meget, hvilket tøj man giver hende på, eller det modsatte?  

Ord skifter mening, og stavemåder bliver ændret. Det skaber forvirring og komplicerer kommunikationen, men det udvikler også – på godt og ondt.

Sprogbrugen i chat- og sms-kulturen er et interessant område. Jeg læste for nylig, at der sendes 1 milliard beskeder alene via MSN Messenger om måneden – i Danmark! Her er udviklet et sprog, der befinder sig mellem tale- og skriftsproget, og som består af forkortelser, og hvor brug af ikoner og billeder er udbredt. Meget skal siges på lidt plads og kort tid. Sproget accelereres af de elektroniske mediers puls.

Mange taler også med dobbelt hastighed, og det går ud over sprogets kvalitet. Der sjuskes med udtalen som aldrig før, så det, der bliver sagt, af og til bliver næsten uforståeligt. Når Casper Christensen siger ”Kæft njot” i stedet for ”Hold da kæft en idiot”, eller når finansminister Thor Pedersen siger ”Devid vad sån” i stedet for ”Det har hele tiden været sådan”, kan man kalde det ordkannibalisme. Ordene spises af, og der spares på stavelserne. Den tendens ses overalt i hverdagen, også blandt professionelle sprogbrugere i radio og tv. Det betyder, at mange mennesker har svært ved at forstå, hvad der bliver sagt i ganske almindelige samtaler.

Medierne har i de senere år beskæftiget sig meget med børn og unges manglende sproglige korrekthed, senest i forbindelse med offentliggørelsen af en ny OECD-rapport i maj måned i år.

Også universitetsstuderende, ja selv journaliststuderende, staver for dårligt og betjener sig ofte af et mangelfuldt sprog, viser evalueringsrapporter og sprogpolitiske redegørelser.

Jørn Lund, der er en fremtrædende sprogforsker påpeger, at der er mange, selv professionelle skribenter, der har brug for et sprogligt serviceeftersyn, ikke kun de unge!

En nedsættelse af hastigheden, lidt mere respekt for stavelser, stavemåder og for at få alle vokalerne med i udtalen vil givetvis højne kvaliteten i den danske sprogkultur.

Hvordan de elektroniske medier på længere sigt påvirker sprogudviklingen, både den skriftlige og den mundtlige, er vist endnu ikke undersøgt til bunds. Sprogkoderne indvirker nok på hinanden og bliver måske med tiden i nogen grad integrerede i den dagligdags sprogbrug, eftersom sproget er en levende kultur. Sproget har altid udviklet sig – og det vil det blive ved med at gøre.

Den teknologiske udvikling rummer også fare for isolation. Mange mennesker bliver så opslugt af de nye muligheder, internettet rummer, at de helt glemmer verden uden for cyberspace Man møder meget hurtigt mange nye mennesker, oftest i ret overfladiske samtaler, men online kommunikation kan også etablere værdifulde relationer.

I den virtuelle verden lurer faren for at miste forbindelsen til den virkelige verden lige om hjørnet. Ikke nok med, at internettet er en tidsrøver af dimensioner, det rummer også fare for ensomhed, uden at man måske selv opdager det. Man lever i en helt anden verden. E-mailkommunikation og chat på nettet kan have sine fordele, men det må ikke ske på bekostning af menneskelig kontakt og fællesskaber i den virkelige verden. Der er langt fra et glimt i øjet til en smiley på skærmen!

Mobiltelefonen er et helt kapitel for sig. Den er blevet det personlige multimedie i lommeformat med specialcover, displaytekst og ringetone, man selv har valgt.

Selvom mobiltelefonen i høj grad er individuel og muliggør individuelle valg, befordrer den også sociale oplevelser gennem etablering af fællesskaber eller fælles referenceramme i de netværk, man færdes i. Mobiltelefonen er blevet et vigtigt redskab for jer unge til at være i kontakt med venner og familie, til at være med uden at være til stede, til at få sit tilhørsforhold i det sociale netværk bekræftet og til at være stadig opdateret om, hvad der sker i netværket. Men lad det aldrig gå ud over den reelle tilstedeværelse og koncentration, der hvor I rent fysisk befinder jer.

Peter Hesseldahl bruger i sin bog ”Den globale organisme” hesten som et billede på det dilemma, teknologien rummer. En erfaren rytter, der har kontrol over hesten, kan komme hurtigt og langt omkring, men hvis rytteren ikke har kontrol over hesten, risikerer han at blive ført et helt andet sted hen – eller at blive kastet af. Det afgørende er, hvem der sætter kursen. Som minimum kræver det aktiv handlen. Man kan ikke styre passivt, og hvis man ikke foretager sig noget, ja så løber systemet af med én.

Jeg håber, I er klar over, hvor vigtigt det er. Det handler om at påtage sig ansvar, om at handle aktivt i et netværksbaseret, højteknologisk vidensamfund med fokus på at tænke i processer og samspil. Det handler kort sagt om at lære at lære.

I har tilegnet jer redskaber og metoder til selv at lære det, der er behov for i skiftende sammenhænge. I har lært at kombinere mange forskellige kilder til viden, såvel elektroniske som andre.

I er vokset op med valgmulighederne og betragter det som en selvfølge at kunne vælge medie efter behov og situation - og fravælge andre.

I kommer til at stå over for mange nye valgmuligheder nu og på længere sigt. Dem skal I forholde jer aktivt til - i stedet for at lade jer styre af, hvad der tilfældigvis er på menuen. I har frihed til selv at bestemme, men forudsætningen for friheden er, at I er ansvarlige og kan administrere den.

Det er vigtigt, at I ser jer selv som deltagere i et fællesskab og en proces, hvor I er med til at skabe forandring i den retning, I selv ønsker. I får brug for jeres kreativitet, dvs. jeres evne til at anvende jeres viden og jeres evner på nye måder for at nå de mål, I sætter jer.

Det handler om fortsat indlæring og udvikling. Bliv ved med at være nysgerrige og åbne over for nye ideer. Udforsk dem. Dyrk dem. Det skaber den nødvendige kreativitet og udvikling.

Det har vi forhåbentlig hjulpet jer godt på vej med i løbet af de 3 år, I har gået her på gymnasiet. At I har fået en ballast og er blevet rustet til at foretage disse valg og realisere jeres drømme, borger jeres flotte eksamensresultater for.

Gå ud og indtag verden - både den virtuelle og den virkelige!

Held og lykke med fremtiden! Tænk jer om før fremtiden stikker af – for samfundets og jeres egen skyld. Hop ud af cyberspace, tag del i fællesskabet og vær med til at skabe vores fælles fremtid.

Hjertelig til lykke med eksamen!

Og med disse ord dimitterer jeg jer som studenter – årgang 2004 – fra Helsinge Gymnasium.