Dimissionstale – Gribskov Gymnasium 2007

Kære studenterårgang 2007 – den første studenterårgang fra Gribskov Gymnasium, og den sidste årgang i valggymnasiet.

Til lykke med jeres eksamen. Det er dejligt at se jeres glæde og stolthed over at være nået frem til målet efter 3 års indsats. I har slidt og slæbt, og I forstår måske endnu ikke helt, at I er igennem. Men det er I altså!

I er nu så flyvefærdige, som vi - sammen med jeres forældre - har kunnet gøre jer.

Jer er sikker på, at gymnasiet har fyldt meget i jeres liv de sidste 3 år.

I vil nu opleve, at den periode gradvist bliver til historie. Og den historie vil ændre sig med tiden. Noget, som i øjeblikket fylder meget lidt i jeres erindring, vil komme til at stå tydeligere med årene, andet vil gå i glemmebogen.

Når I om en times tid kører af sted i jeres pyntede vogne mod Gadekæret, så klippes navlestrengen over for alvor!

Klaus Rifbjerg har i et af sine digte skildret overklipningen set fra den voksnes synsvinkel:

”Med børnene ligger det sådan

at de har gjort sig fri

og lever deres eget liv

bag egne døre som de åbner og lukker

efter behag ligesom de uden særlig

bekymring udskifter kærester og lægger

nye lagner på sengene i stedet for

de brugte.

Med børnene ligger det sådan

At de under indtrykket af de nye tider

som er deres – tilegner sig

en måde at leve på, som er i overensstemmelse

med deres temperament og den for øjeblikket

herskende mode, men svagt styret

af en opdragelse der nu er lagt bag.”

I befinder jer i en vigtig overgangsfase i jeres liv. Og lige netop jeres studenterårgang repræsenterer en markant overgang både på landsplan og lokalt. Derfor handler min tale til jer her i dag bl.a. om overgange og forandringer.

Kigger man i et atlas, vil man se, at Helsinge ligger på 56 grader nordlig bredde, og denne breddegrad er netop også kendetegnet ved at være en overgang. Vi ligger midt i frontalzonen, som I måske har hørt om i geografitimerne. Det er her den kolde luft fra de arktiske egne mødes med den varme luft fra de subtropiske egne. I denne overgangszone befinder jetstrømmene sig oppe i 10 km´s højde, og det er netop dem, der er årsag til det typiske danske vejr med fronter, og hvad dertil hører.

Det er også vores geografiske beliggenhed, der giver os de dejlige karakteristiske overgange mellem vinter og sommer, altså foråret - og mellem sommer og vinter: efteråret.

Der findes talrige andre overgange: tænk bare på en fodgængerovergang, eller en bro, som både kan være en forbindelse mellem geografisk adskilte områder og en åbning mod en ny verden – både fysisk og mentalt - eller overgangen mellem industrisamfundet og vidensamfundet – og sådan kunne man blive ved!

Gymnasietiden er også en overgang - mellem folkeskolen og videregående uddannelse. I kom ind i gymnasiet som elever, og forlader det nu som studerende.

Gymnasiet har været i forandring i hele jeres gymnasietid: vi har været igennem en kæmpe ombygning til fremtidens gymnasium, vi er midt i en udvikling fra lille skole til stor skole, valggymnasiet er blevet afløst af studieretningsgymnasiet, og der er indført en ny karakterskala. Alt sammen gennemgribende forandringer, som ikke har kunnet undgå at påvirke jer – noget direkte, andet indirekte.

Senest har vi i forbindelse med kommunalreformen, hvor vi har ændret status fra amtsligt gymnasium til selvejende institution, skiftet navn fra Helsinge Gymnasium til Gribskov Gymnasium - og i den forbindelse har vi også fået et nyt logo.

Ja, der er virkelig sket mange ændringer de sidste tre år.

I har også været i forandring i hele jeres gymnasietid.

Gymnasietiden markerer nemlig også overgangen mellem barndommen og voksenlivet. Gymnasiet er et sted og en fase i ens liv, hvor øjne åbnes og mange døre lukkes op, og hvor man får indblik i de rigtig store sammenhænge.

Overgange er netop kendetegnet ved, at der sker forandringer, at man er på vej mod noget andet, noget nyt.

Og i vendingen ”det er bare en overgang” er det underforstået, at det er noget, der går over - i modsætning til noget mere varigt, eller måske endog noget evigt.

Hvad vil det egentlig sige, at noget er evigt? Ifølge Den Store Danske Encyklopædi

er evighed et begreb, som står for fjern fortid, fjern fremtid eller for tid uden begyndelse og ende.

Men hvad så med begrebet tid? Man siger, at tiden går, for verden forandrer sig hele tiden – og omvendt: hvis tiden ikke gik, ville ingen forandring finde sted.

Evighed er altså masser af tid eller tid uden ende, ligesom vi kender det fra tallet pi, som udtrykker forholdet mellem en cirkels omkreds og dens diameter. Pi er til en begyndelse lig med 3,14159265…, men det er kun til en begyndelse, for pi er en præcis konstant, men omsat til et 10-tals decimalsystem bliver det en uendelighed af decimaler. Uendelig, ja det vil sige, at selv om man har udregnet de første hundrede milliarder decimaler af pi, er man ikke kommet nogen vegne – man har ikke engang fået fat i en brøkdel af decimalerne. Ingen computer kan udregne alle decimalerne – for hvad er ”alle”, når der er uendeligt mange? Der er kort sagt ingen ende på pi.

Af og til kan man opleve evigheden, fx når man arbejder intenst med et emne og virkelig fordyber sig. Eller ved en kraftig påvirkning af sanserne, når man giver sig god tid til at lytte til musik, når man er midt i et idyllisk landskab indhyllet i tåge, når man læser et digt, som siger én noget særligt, eller når man på et kunstmuseum sætter sig ned og giver sig tid til at se på et billede. Så kan man glemme alt om tid og sted – man befinder sig faktisk uden for al tid. Men når man vender tilbage til virkeligheden, er der såmænd bare gået en time eller mindre.

Filosoffen David Favrholdt har sagt det meget præcist: ”Jeg er inde i evigheden, når jeg har en kunstnerisk oplevelse”.

I dag er mange mennesker så fortravlede, at de slet ikke kan få øje på denne evighed – da det for mange mere handler om at få et ”kick” end at give sig tid til fordybelse.

I skal huske at give jer tid til fordybelse, tid til oplevelser og tid til at opleve evigheden – et kort øjeblik.

Hvis vi vender blikket ud mod den stor verden, vil jeg vove den påstand, at vi med Helsinges placering på 56 grader nordlig bredde og 12 grader østlig længde – befinder os midt i verden.

Følger man Helsinges breddegrad mod øst kommer man tværs over Sverige og videre over byer som Moskva, Kazan og Bratsk og tværs over Kamtjatka-halvøen. Mod vest passerer man Edinburgh, Nordatlanten – med Golfstrømmen, der er medvirkende til at vi ikke har det så koldt, som vi egentlig burde - og rammer fiskebankerne ved New Foundland.

Følger vi i stedet vores længdegrad stik mod syd passerer vi ned gennem Tyskland og Østrig og længere mod syd Italien lige i nærheden af Firenze og det skæve tårn i Pisa – I husker Galilei og faldloven. Det er da ærlig talt temmelig godt fundet på at placere Gribskov Gymnasium netop her. Det er også her i Helsinge, at renæssance-humanisten Christiern Pedersen, berejst sprogmand og bogtrykker m.m. ligger begravet. Der går i virkeligheden en lige linje fra renæssancen og Galilei til Gribskov Gymnasium - kort sagt ligger vi i centrum af verden.

Når vi befinder os her i lille Helsinge tænker vi nok ikke lige på det, og vi har måske også svært ved at få øje på konkurrencen og truslerne fra den store, globaliserede verden. Men de er der!

I et afrikansk folkesagn vågner gazellen med et sæt og tænker: ”For at holde mig i live bliver jeg nødt til at kunne løbe hurtigere end den hurtigste løve”. Og løven gaber dovent: ”For ikke at blive sulten skal jeg bare løbe lidt hurtigere end den langsomste gazelle”. Vi har måske lidt for længe troet, at vi var løven i historien.

Her er nogle få eksempler på udviklingen:

Hvert år uddannes i Danmark 250 dataloger. Men i Indien uddannes 250.000.

For 20 år siden var der 180.000 studerende på de kinesiske universiteter. I dag færdiggør 2,4 millioner kinesere hvert år en universitetsuddannelse. Hver anden videnskabelig artikel om nano-teknologi er i dag skrevet af en kinesisk forsker.

Måske troede vi, at globaliseringen kunne nøjes med at betyde, at det særligt tunge, farlige og nedslidende arbejde kunne flyttes ud af Danmark. Men de mange højtuddannede og topmotiverede russiske, indiske og kinesiske kandidater har ikke tænkt sig en fremtid i en fabrikshal! Jo, konkurrencen er hård.

I har gjort det rigtige og satset på uddannelse og dermed sikret jer et godt fundament og orienteret jer bredt i en verden, der bliver stadig større og mindre på samme tid. Det er vi taknemmelige for, for hvis Danmark skal klare sig i den stigende internationale konkurrence, skal vi være så dygtige som muligt, så vi kan beholde så mange som muligt af de spændende job herhjemme.

Første skridt på vejen er den studentereksamen, I alle sammen netop har gennemført.

Gymnasietiden er en vigtig fase i jeres liv, hvor I udvikles og forandres, og hvor opbygningen af jeres identitet tager fart.

Jeres skolegang har sat rammen for jeres hverdag, uden at I for alvor har sat spørgsmålstegn ved det. Selvfølgelig har I skullet træffe nogle valg undervejs, men det har i høj grad handlet om jeres fritidsinteresser, sociale liv, kærlighedsliv eller holdninger til samfundsforhold.

Nu er I på vej ind i næste fase af jeres liv - med nye udfordringer og nye udviklingsmuligheder.

Man er i dag overladt til selv at finde sin identitet. Hverken kulturen eller klassetilhørsforholdet, religionen eller for den sags skyld kønnet kan alene fortælle én, hvem man er.

Den personlige frihed er formentlig kommet for at blive, men friheden er forbundet med foranderlighed og åbenhed såvel over for den ukendte fremtid som over for den gådefulde fortid, for ikke at tale om det ukendte i én selv. Man bliver ikke færdig med at fortælle sin historie, så længe man lever. Man bliver aldrig færdig med at blive til.

I unge kan sagtens klare at have forskellige identiteter til forskellige tider.

”Ungdommen færdes på en markedsplads, hvor der er karneval, og de synes at nyde alt, hvad der sker. Der er ingen overleverede vaner, de kan bruge, ingen bestemte tolkninger, der skal leveres” (Thomas Ziehe)

I er allerede langt inde i udforskningen af det nye årtusindes muligheder. Der kan stadig opstå kløfter mellem den virkelighed, som I unge tror, man ”bare” kan skabe, og den virkelige verden. Det vil selvfølgelig give splittelse, men I har let ved at leve med ambivalensen, som I er vokset op med. I har ”sans for det nye” – og opfatter det ikke som et problem. For jer unge kan det være svært at skelne mellem det gamle og det nye. Der findes ikke noget nyt uden noget gammelt, som det kan tage afsæt fra. Den, der virkelig skaber noget nyt, skaber samtidigt noget gammelt.

I står nu selv over for store forandringer i jeres liv. I skal hver især træffe nogle meget vigtige valg, som vil påvirke jeres fremtid på kortere og længere sigt.

I skal ud og åbne nye døre, men hvilke? Det er dét, I skal til at finde ud af. Det kan synes som et kæmpe bjerg, der skal bestiges, men jeg er sikker på, at I kan klare det med jeres unge, friske kræfter og gå-på-mod.

Og jeg er overbevist om, at gymnasiet har givet jer mange vigtige ting med i jeres rygsække, som vil være en del af fundamentet for jeres videre liv. Selvom intet varer evigt, har vi forhåbentlig lagt nogle vigtige spor.

Verden ligger åben for jer – jeres uddannelse, arbejde og oplevelser vil sandsynligvis rumme et internationalt perspektiv.

Jeres generation er, både hvad muligheder og udfordringer angår, helt afhængig af netværkssamfundet. Heldigvis færdes I hjemmevant på internettet, og uanset hvilken længde- og breddegrad på jordkloden, I befinder jer på, vil I altid være i tæt kontakt med alt og alle.

Mit råd til jer er, at I skal være åbne, men også kritiske over for det nye, når I nu skal ud at udforske verden uden for gymnasiet.

I skal virkelig bestræbe jer på at kunne se jer selv og omverdenen i en kritisk helhed, at kunne kombinere spontanitet og egne handlinger med analytisk selvkritik og viden om sammenhænge.

Jeg ønsker jer hjertelig til lykke med eksamen og god vind fremover. Jeg er overbevist om, at det nok skal gå alt sammen, for - som journalisten og forfatteren Troels Mylenberg siger i en af artiklerne til årets danske stil:

”Tidens ungdom er tolerant, betænksom, velovervejet, omsorgsfuld og langt bedre end sit rygte”.

Og hermed dimitterer jeg årgang 2007 og første årgang fra Gribskov Gymnasium.