Dimissionstale - Helsinge Gymnasium 2006

Kære studenter

Det er igen blevet Sankt-Hans med duften af syren, midsommerrus og glade studenter.

Til lykke med jeres eksamen!

Vi er samlet her i dag i vores nye, flotte kultursal for at fejre, at I er blevet studenter. Det er en historisk dag - både fordi det er første gang, vi holder dimission her i kultursalen, og fordi I er studenterårgang nr. 25.

Det er dejligt at se jeres glæde og stolthed oven på de sidste ugers hektiske slutspurt. Jeg ved, I har slidt og slæbt, og at I endnu ikke helt forstår, at I er igennem.

I har sat jer et mål, og I har holdt ud.

Studenterhuen, der i øvrigt kan fejre 150 års jubilæum i år, er nemlig resultatet af det lange seje træk over 3 år eller 594 skoledage eller ca. 2500 timer i gymnasiet. OK! Lad mig bare være ærlig og sige, at nogle af jer har forsøgt jer med lidt mindre, men her til sidst har der ikke været nogen slinger i valsen. I er alle gået til vaflerne og har klaret de betydelige krav ved afslutningen. Ellers sad I ikke her i dag.

Jeg er også sikker på, at jeres familier er mindst lige så glade og lettede, som I selv er, og at de sammen med mig - og lærerne - deler jeres glæde og stolthed over at være nået i mål - efter 13-14 års skolegang.

Et vigtigt kapitel i jeres liv er veloverstået om lidt, - når I får eksamensbeviset i hånden.

Jeg vil gerne i dag – som det sig hør og bør - give jer nogle ord med på vejen.

Man taler ofte om, at man skal passe godt på arvesølvet – ikke sælge det, ikke udsætte det for overlast. Arvesølvet udgør nogle opsamlede og overdragne værdier, som kan være vanskelige at skaffe tilbage, hvis man én gang har givet afkald på dem.

Arveguldet er titlen på en ny bog skrevet af Peder Skyum-Nielsen, som er sprogprofessor på Syddansk Universitet. Arveguldet kalder han det åndelige gods, der bærer os som enkeltpersoner og som samfund. Arveguldet er med andre ord vores værdier.

Dem tales der meget om i disse år - og med god grund. For værdierne udfordres ved den kraftige internationalisering.

Politikerne efterspørger en national debat om dem, de ældre synes, de unge mangler dem, og mange mener, at integrationen af nye danskere halter, fordi de ikke vil leve efter dem.

Men eksisterer de overhovedet, værdierne?

Hvori består det da, arveguldet?

Og hvad er det, vi især skal værne om og udvikle videre?

Peder Skyum-Nielsen er ikke i tvivl: Arveguldet eksisterer lige for øjnene af os, fx indhugget i muren over døren til mange folkeskoler og privatskoler, ved indgangen til mange gymnasier, malet på mange højskolers talerstol, indgraveret i monumenter ved universiteterne eller skrevet i mange skolers særlige sang.

Det er alle de valgsprog, mottoer, slogans og sentenser, som skoler har fundet så vigtige, at netop deres elever eller studenter skulle have dem med sig i hverdagen og på livets vej.

F.eks. ”Tal når Tanken har Ord dertil”, som der står på talerstolen på en skole i Flensborg.

Eller:

”Når viljen er stærk er benene lette”, som findes ved indgangen til gymnastiksalen på Mathæusgades Skole i København.

Peder Skyum-Nielsen har i årevis studeret dette fænomen, og han har i sin bog gengivet 3000 dannelsessætninger, som tilsammen indeholder 87 grundværdier, som han mener, det stadig er værd at bygge et samfund op omkring.

Selvom værdier kan defineres som det, der bør fastholdes, dvs noget, der er godt eller på anden måde besidder værdi, har værdierne skiftet karakter og udtryk fra årti til årti.

Nogle tanker og værdier har domineret mange forskellige uddannelsesinstitutioner på samme tid, men der er også eksempler på perioder, hvor mange forskellige værdier har været i spil samtidigt, fx lyder Odense Katedralskoles indskrift (1894): ”Kundskab er magt”. Fra samme tid finder man på Aasum Forskole, nogle få km fra Katedralskolen, indskriften: ”Kundskab er meget. Kærlighed er alt”.

Visdommens værdi prises udtrykkeligt i flere tekster, fx på marmortavlen på Blistrup Skole, som jeg forventer en del af jer kan udenad:

Tag mod Kundskaber frem for udsøgt Guld,

thi Visdom er bedre end Perler,

ingen Skatte opvejer den.

Hvad har vi så her på skolen?

Helsinge Gymnasium blev, som bekendt, bygget i 1979. På det tidspunkt var det ikke moderne at indhugge en indskrift over indgangsdøren. Det var såmænd heller ikke moderne med en skolesang. Heldigvis fik vi alligevel sådan én. For skolens første rektor Jens Anker Jørgensen valgte Grundtvigs sang ”Hvad Solskin er for det sorte Muld” (1856) som Helsinge Gymnasiums særlige sang.

Det var derimod blevet moderne at have et logo – altså et billedmæssigt/visuelt udtryk som symbol for skolens sigte. Billedmediernes voldsomme udvikling i 70´erne og 80´erne har sikkert bidraget til det.

Vores logo er solen. Den symboliserer dannelsens lys, væksten, omsorgen, fællesskabet, naturen og det globale.

Jens Anker Jørgensen siger om skolesangen, at skolevirksomhedens mål står i strofen ”Vort modersmål i vor ungdoms mund skal liflig klinge, når lyset kommer”. Det er altså selve målet med at drive skole, at de unge mennesker skal oplyses. Og videre siger Jens Anker Jørgensen ”Meningen er altså ikke bare, at man skal lære at tale dansk, men at man overhovedet skal sige noget.”

Selvom mange af de indsamlede eksempler er flere hundrede år gamle, er de stadig vigtige og brugbare i vores moderne samfund. Værdier som sandhed, ydmyghed, livslyst, gå-på-mod, omsorg, tolerance, viden, selvindsigt, fordybelse, kreativitet, åbenhed og kærlighed er eksempler på dét. De har en værdi i sig selv eller ved at tjene som middel til at opnå bestemte mål.

Værdi kan også opfattes relativt: Det, der er godt for det ene menneske, er ikke nødvendigvis godt for det andet. Værdier / livsord angår ofte den enkelte, men lige så ofte passer de på en hel gruppe, på et hold, en familie, en virksomhed eller indbyggere i et helt område.

Her i foråret er den officielle kulturelle kanon offentliggjort. Stort set alle kulturens områder har fået sin egen kanon. Udformningen og offentliggørelsen af de mange kanoner har naturligvis medført megen debat og protest.

Formålet med sådanne officielle lister over særligt værdifulde kunstværker, personligheder, bygningsværker, film, litterære værker, musikalske værker og scenekunst er at sikre, at alle i skolen og andre steder lærer dem at kende.

I dansk skal man fx sørge for, at alle elever stifter bekendtskab med bl.a. Holberg, Andersen, Bang, Blicher, Blixen og Rifbjerg. Det gjorde de fleste dansklærere i forvejen, så det bliver ikke nogen tung pligt.

Og for at tage et nærliggende eksempel er Thøger Larsen og Otto Mortensen, som har skrevet tekst og musik til ”Du danske sommer, jeg elsker dig”, som vi lige har sunget, - og Grundtvig også med på listerne.

Selvfølgelig kan man diskutere, om staten på den måde skal gå ind og være smagsdommer, og man kan også overveje, om det giver mening i alle tilfælde at tale om en særlig, isoleret dansk kultur. Og man kan frygte, at listerne vokser fast og ikke bliver revideret tilstrækkeligt tit.

Men jeg synes, det er i orden, at vi gør os umage for at række depechen videre til jer. Der er ikke noget forkert i at slå fast, at der er noget, der er vigtigere at have hørt, set, læst eller oplevet end andet. Det er hele ideen men en kanon.

Vi skal ikke spilde jeres tid med noget, som ikke hører til det bedste. Men det bliver op til jer selv at bringe det allerbedste af dét videre og i øvrigt tilføje noget af jeres eget.

Og det er slet ikke ligetil at omsætte traditionen fra os til jer. Noget kan gå tabt eller forvandles ved oversættelse fra generation til generation (Lost in Translation).

Hvis jeg siger B.S, vil en del af jer sikkert tænke på jægersoldaten Christiansen, selvom jeg havde Ingemann i tankerne. Og hvis I ser en tekst af Tom Kristensen, ville det sikkert overraske nogle af jer, at han også har skrevet digte – fordi I måske først tænkte på racerkøreren.

Jeg vil runde denne del af min tale af med at opsummere de værdier, som Helsinge Gymnasium forhåbentligt har giver jeg med på vejen:

Jeres tre år her i gymnasiet har forhåbentlig givet jer både basal viden og samspil mellem viden samt gode arbejds- og samarbejdsvaner. I har fået konkrete færdigheder og kompetencer, men I har sandelig også fået pirret jeres nysgerrighed, udviklet jeres personlige myndighed, tolerance, gensidige respekt, engagement og kreativitet.

I har kort sagt fået en almendannelse, eller det vi samlet kalder studiekompetence. Og det er netop dét, I med jeres nye værdighed som studenter er i besiddelse af, og som skal tjene som middel til, at I kan nå jeres mål, både uddannelsesmæssige og jobmæssige og som samfundsborgere i en globaliseret verden.

I skal vælge til og fra – og finde frem til det mest bæredygtige for jer selv og for vores fælles fremtid.

Det er vigtigt - ikke mindst i en tid, hvor det moderne menneske udvikler sig fra at være individ til at være situid – ja, jeg bruger her et ord, som I for nylig har mødt i teksthæftet ved eksamen i skriftlig dansk, som I svedte over for en måneds tid siden. Heri hævder Gitte Madsen, som er redaktør af tidsskriftet Fremtidsorientering, at vi bevæger os fra fastlagte roller og funktioner mod mere flydende og situationsbestemte. I en – såkaldt - situeret verden er mangfoldighed og skiftende situationer reglen snarere end undtagelsen. Det er ikke længere sådan, at ens liv har ét mål, som man kan planlægge og styre efter at nå. Dertil præges man af alt for mange udefrakommende påvirkninger.

Michael Strunge udtrykker det bl.a. således (i ”Livets hastighed”):

- jeg lever kun

med livets hastighed

- jeg behøver forandringer

med livets hastighed

- jeg er ligeglad

skaber selv mit selv

- jeg ændrer mit liv

før det ændrer mig

Ja, man skaber selv sit liv i dag, ikke én gang for alle, men fra situation til situation.

Det handler om at placere sig selv i nye, meningsfulde situationer i de mange sammenhænge og fællesskaber, det moderne situid indgår i.

For mig at se handler det ikke om enten – eller, men om både – og.

I skal både finde jer selv og jeres egne værdier og holde fast i dem og bringe dem med ind i nye situationer og nye fællesskaber. I har heldigvis noget at bygge på, for forhåbentlig har vi - ud over en værdifuld viden og studiekompetence - givet jer nogle pejlemærker og rettesnore.

Jeg forestiller mig ikke, I når op på 87, men mindre kan gøre det!

I skal kæmpe for jeres egne værdier og for bevarelse af de fælles værdier i vores samfund.

Allerførst står I nu over for at skulle vælge jeres videregående uddannelse. Mulighederne er nærmest uendelige, og for mange af jer vil det ikke være noget let valg. Jeg vil råde jer til at tænke jer godt om.

Jeg forstår godt, hvis I skal ud at se verden og møde nye situationer, samle nye erfaringer og nye oplevelser, men uret tikker. I 2008 ændrer de videregående uddannelser nemlig optagelseskravene – så vent ikke for længe. I kan jo altid overveje at tage orlov undervejs, når I først er kommet ind på drømmestudiet.

Hjertelig til lykke med eksamen!

Lev livet i dag og fremover – men pas nu godt på jer selv og på arveguldet!

Held og lykke med det hele!

Hermed dimitterer jeg jer som studenter fra Helsinge Gymnasium 2006.