Datoer, tider, steder m.m. for prøverne findes på skolens
hjemmeside: www.gribskovgymnasium.dk.
under EKSAMEN. Her kan du også finde henvisninger til de overordnede regler der
gælder for eksamen. Ligesom du kan finde hjælpemiddeloversigter og
relevante oplysninger om pensum, prøvetid, evt. klageprocedurer m.m. for både
de skriftlige og mundtlige prøver. Tjek regler med din lærer i god til inden
prøven!
Mobiltelefoner må ikke medbringes til prøver og
eksaminer. Under de skriftlige prøver administrerer vi det således, at de der
alligevel har fået den med, slukker for den og lægger den i ”telefon-kassen”
ved vagterne bagerst i salen. Pointen er, at du aldrig må være i nærheden af
din telefon i forbindelse med nogen prøve. Ved de mundtlige prøver afleverer du
mobilen inden du går ind i eksamensområdet.
Skriftlige prøver:
Stort set alle skriftlige prøver – foregår i idrætssalene
og enkelte i K-fløjen – og ved stort set alle prøver er computer tilladt (og
efterhånden bruger alle computer, i alt fald i de fag hvor man bruger
computeren som skrivemaskine)
På prøvedagen: Du finder din plads i lokalet ved hjælp af en oversigt
ved indgangen og/eller ved hjælp af bordkort.
På din plads ligger bordkort med dit navn på, hvad
enten du skal sidde i hallen eller i et lokale i en fløj.
De ting du skal bruge under prøven anbringes på/ved
din plads. Sørg for at have fodtøj på, der ikke larmer. Tænk også på, om du har
brug for at have en ekstra trøje / sweater med – det er ofte nødvendigt under
terminsprøverne!
Før prøvens
begyndelse: Du skal være
i prøvelokalet i god tid, - mindst 15 minutter før prøven begynder - OBS
computerfolket skal være klar senest 30 min. før!. Du skal være færdig med at
pakke ud og anbringe din taske og overtøj det anviste sted - samt sidde klar på
din plads senest 5 minutter før prøven begynder.
Før prøven begynder, omdeler vagten papir, kvadreret
eller linieret. Der benyttes samme slags papir til kladde og til aflevering.
Til computerbrugere udleveres et dobbeltark til at aflevere det færdige
resultat i. Brug de sidste minutter før prøven begynder til at skrive navn,
klasse / hold og prøvefag på ALT udleveret papir. Gør det samme med alt papir
du får udleveret i løbet af prøven, også hjælpeark i form af millimeterpapir
o.lign. Du skal ikke skrive
elevnummer på!!
Under prøven: Du må ikke forlade din plads uden stilfærdigt
at have henvendt dig til vagten og fået tilladelse til toiletbesøg eller
rygepause. Rygning foregår udendørs
og er kun mulig mellem kl. 11.45 og 12.30, hvor en rygevagt i mellemgangen
til hallen står klar til at modtage, som hovedregel, én ryger ad gangen fra
hver sal. Naturligvis må ingen samtale finde sted. I tilfælde af dårligt vejr
trækker man indenfor i rengøringsdepotet ved drengenes omklædningsrum. Tag
hensyn til andre og begræns din rygepause og dine toiletbesøg til det mindst
mulige.
Under nogle af prøverne
bliver der lidt forstyrrelser, når matematikhold/engelskhold f.eks. skal skifte
fra delprøven uden hjælpemidler til delprøven med hjælpemidler. Tag ved disse
skift hensyn til de elever, der er i gang med deres prøver.
Du er selv ansvarlig
for at passe tiden under hele prøven. Tag et ur med – husk
at du ikke har mobiltelefonen!
a) Aflevering FØR prøvetidens udløb:
Du
afgør selv, hvilke besvarelsesark og hjælpeark der skal udgøre besvarelsen, og
du skal nummerere samtlige ark, der ønskes bedømt. Tjek om du har skrevet navn
og klasse / hold samt prøvefag på samtlige ark. Ark du ikke ønsker bedømt
mærkes ”kladde” og afleveres for sig. Endvidere afleveres opgaveteksten. Du bliver bedt om at angive ”antal ark”:
Et ”ark” er enten det egentlige ”ark” (A3-arket) – et funktionspapir som f.eks.
et stykke millimeterpapir eller en udprintet side! Elever der afleverer 5
udprintede sider afleverer således 5 ”ark” (Det
A3-ark du bliver bedt at aflevere opgaven i tæller ikke med!) Husk at du
ikke må forlade din plads før en vagt på din opgavebesvarelse har kvitteret for
modtagelsen. Forlad eksamensområdet stilfærdigt, ikke alle prøver slutter
samtidig. Ingen må forlade eksamenslokalet
de sidste 15 minutter af en prøves tidsramme, af hensyn til de andre
elever. Men du må gerne aflevere opgaven til en af vagterne.
OBS: Du må ikke tage din computer med
– thi besvarelsen/kladdenoter o.lign. kan befinde sig på den! – i forbindelse
med terminsprøverne praktiserer vi det lidt lempeligt – men til eksamen er der
ingen tvivl: computerne bliver stående til prøven er færdig!
b)
Aflevering ved prøvetidens udløb:
Samme
fremgangsmåde som ovenfor, dog skal du kun aflevere de besvarelsesark og hjælpeark,
som du ønsker bedømt. Du kan beholde ”kladden” og opgaveteksten med undtagelse af opgavehæftet til DANSK,
som vi beder om at du også afleverer til vagten.
NB! Afleverer du ved prøvetidens udløb, skal du blive siddende, indtil alle
som afslutter på det pågældende tidspunkt har afleveret og vagterne har givet
tilladelse. Derefter forlades lokalet stilfærdigt.
HJÆLPEMIDLER til prøver og eksaminer er i mange
fag: “alle hjælpemidler” og det betyder i princippet at du må have ”alt med”.
Der gælder dog visse begrænsninger - studér “Oversigt over begrænsninger af
hjælpemidler i forbindelse med de skriftlige prøver
til studentereksamen og hf-eksamen” (på www.gribskovgymnasium.dk)
Du skal SELV medbringe alle tilladte hjælpemidler!
Der vil IKKE ligge udlånseksemplarer i
eksamenslokalerne, og skolen låner IKKE eksemplarer ud til eksamensbrug – i
andet omfang end hvad du/I måtte aftale med jeres lærer. Anskaf således hvad du
mangler, eller lån af nuværende eller tidligere elever, familie, venner, bekendte….
Dog: Skolen leverer de forskellige typer papir, som
skal benyttes – incl. printerpapir! (og
diskette til computerbrugere!)
Det er FORBUDT at låne noget som helst fra bord til
bord i eksamenslokalerne, - hverken skriveredskaber, lommeregnere, ure,
ordbøger eller andet…! Gennemtænk
således, hvad du får brug for, sammenhold det med, hvad det er tilladt at
medbringe, og husk det alt sammen!
COMPUTERBRUG:
Det er muligt at benytte en medbragt computer til de fleste prøver f.eks. også til de skriftlige prøver i
kemi, fysik og matematik. Men i
enkelte to-delte prøver f.eks. i matematik og i engelsk skal computerne være
slukkede under den første del af prøven. Bemærk at det ikke er muligt at låne
en computer på skolen (de er ofte i brug af andre..)
Generelt om
computeranvendelsen
De fleste bruger computeren som skrivemaskine - men det er også muligt at bruge
computerens øvrige muligheder som f.eks. elektronisk ordbog, regneark, ordbog,
note-base osv.
Hvis du vil anvende computer til tekstbehandling, skal du være en rutineret tekstbehandlingsbruger.! Bl.a. skal du problemfrit kunne gemme og hente filer både på harddisk og på diskette, og du skal kunne håndtere top/bundtekster i et dokument. Vi har erfaring for, at det ikke altid er tilfældet. Husk det er din egen eksamen, der står på spil. Man kan ikke forvente at få hjælp under prøven.
Skolen følger
Undervisningsministeriets regler vedr. computeranvendelse ved eksamen - i
tilfælde af tvivlspørgsmål er det disse regler, der gælder.
- Besvarelsen skal ved prøvens afslutning foreligge på papir - derfor
"stopper prøven" ca. 10 min. før, så vi kan klare det praktiske
indenfor prøvetiden.
- Alle udprintede sider skal være forsynet med dit navn og klasse samt
sidenummer, dvs. du skal kunne arbejde med top/bund-tekst. Hvis du er i tvivl
om dette så søg hjælp i god tid inden prøven.
- Besvarelsen afleveres i et eksamensark, som udleveres af vagten. Husk også at
aflevere den udleverede diskette - hvis du har fået en sådan.
Husk:
- Medbring de bøger, noter etc. du må anvende under prøven – husk et der ikke
må lånes under prøven!
- Medbring de tilladte ordbøger i bogform!
- God ide: Organiser relevante filer på den medbragte computer inden prøven
Fornuftig adfærd under prøven
- Gem ofte både på harddisk og på den udleverede floppydisk!
I øvrigt er det en god ide at have "auto-backup" slået til, hvis
programmet giver mulighed for det.
Det e
r sket at strømmen er gået!
Angående udprintning
- Print ud et par gange under prøven - det er ofte lettere at læse korrektur og
få overblik, når man sidder med et stykke papir.
Udprintning via skolens printere:
Hvis du skal udskrive via en af skolens printere kan det kun foregå via en
diskette (som skolen udleverer) eller et USB-stik (som du selv medbringer).
ANG. USB-STIK:
STIKKET SKAL RYDDES FOR FILER i USB-ens rod (men du må gerne have private
mapper med filer i)
– OG DIN BESVARELSE SKAL GEMMES I USB-ENS ROD.
Filnavnet på den opgave du skal have printet skal indeholde dit navn og klasse.
F.eks. ”andersand3b-danskstil”
VI HAR ERFARING FOR AT USB-STIK KAN DRILLE – DVS. DU SKAL HAVE TESTET AT DIT
STIK VIRKER I EN AF SKOLENS COMPUTERE
FLERE DAGE FØR PRØVEN. Disketten og gerne USB-en skal påføres oplysninger om:
navn, bordnummer og filnavn. Vagten sørger for udprintning. I tilfælde af kø -
må du have tålmodighed - og evt. arbejde videre på harddisken.
- Alle ark, der udskrives både under prøven og ved prøvens afslutning, skal
være forsynet med navn, klasse og sidenumre
- Til sidst lægger du siderne ind i det udleverede eksamensark - husk at
hovedet på arket skal være udfyldt. (Antal ark/sider: tæl kun de printede sider
- ikke omslagsarket)
OBS: Skolens printere understøtter Microsoft
word-formatet. Hvis du bruger andre programmer – herunder f.eks. særlige
tegnsæt til matematikformler o.lign. – skal du have din egen printer med!
Hvis det går galt -
uanset årsag!
- skal du være forberedt på at kunne starte forfra og skrive ind i hånden - hav
derfor blyanter, ordbøger m.m. med. Man kan sige, at det er barske vilkår! -
Men det er nu engang ministeriets regler. (Moralen er: Print ofte – så
har du noget!).
Ang. aflevering og test
af medbragt udstyr
Modellen er enkel: Medbring, opstil, klargør og test det medbragte udstyr samme
morgen, som prøven foregår. Der vil være åbent i prøvelokalet (typisk
idrætssalens store sal og eller i kultursalen) fra kl. 7.45.
Senest 30 minutter før prøvestart (typisk kl. 8.30) skal dit anlæg fungere, og
du skal vise vagten en printet side med en top/bundtekst med navn og sidenummer
på. Hvis der er noget galt, henvises du til at skrive i hånden.
Hvis dit anlæg kræver flere end 2 el-tilslutninger, skal du medbringe en
stikdåse til de ekstra tilslutninger.
Når prøven er slut skal du som hovedregel fjerne dit
anlæg samme dag!. Men hjemtagning/omrokering af anlæg kan først ske, når ALLE
prøver den pågældende dag er færdige, og SKAL være sket senest 30 min. efter
prøverne i salen er færdige.
NB: Hvis du afleverer inden prøvetiden er udløbet må
du IKKE tage dit anlæg – heller ikke den ”lille bærbare” – med! Opgaven ligger
jo ofte på harddisken! – så både pga. dette og pga. ”forstyrre-aspektet” må du
pænt vente til prøverne i salen er færdige. (Vi tolker dette lempeligt ved
årsprøver og terminsprøver – men til eksamen er der ingen slinger i valsen!)
Nogle gange vil det være muligt at lade udstyret stå
natten over (på eget ansvar!). Kontakt evt. NJ når prøvekalenderen ligger helt
klar.
Skolen anbefaler at du medbringer
egen printer; så du ved at systemet fungerer inden prøven!.
OBS: Du må ikke høre musik via computer (eller andet udstyr) – og
computerbrugere må (naturligvis) ikke
kommunikere indbyrdes – du må altså ikke logge på f.eks. et trådløst netværk –
ligesom internetadgang er bandlyst.
Sygdom, før prøven: Skolen kontaktes telefonisk, så snart man er klar
over, at man er nødt til at være fraværende ved en prøve. Rektor/inspektor afgør
om lægeerklæring er nødvendig ved terminsprøver og årsprøver. Ved eksamen er
lægeerklæring altid nødvendig. Blanket til attesten udleveres af kontoret.
Sygdom, under prøven: Hvis man på grund af sygdom er nødt til at afbryde
en prøve, henvender
man sig først til vagten,
siden på kontoret til rektor eller inspektor, som ved terminsprøver og
årsprøver afgør om en lægeerklæring er nødvendig. Ved eksaminer er
lægeerklæring altid nødvendig – blanket til attesten udleveres af kontoret.
Forsinket fremmøde: Naturligvis tager du hjemmefra i så god tid, at du
er sikker på at møde frem til prøverne i tide. Men skulle uheldet være ude,
skal du melde dig til rektor eller inspektor på kontoret, som afgør, om du kan
deltage i prøven eller ej.
Snyd er en alvorlig ting –
der kan medføre bortvisning og udsættelse af endelig eksamen – undgå derfor at
bringe sig i en situation hvor der kan være den mindste tvivl om, om du har
handlet i modstrid til reglerne – spørg hvis du er i tvivl!
Mundtlige prøver i
maj-juni:
Følg med på opslagstavler og
på skolens hjemmeside. Kom 30 min. før du skal ind til forberedelse. Husk at
der skal være ro på skolen under den mundtlige eksamen. De fleste prøver foregår
i lokaler i tilknytning til studieområderne. Kun de der skal op ”næste gang” og
dem der lige er kommet ud fra eksamen må opholde sig udenfor eksamenslokalerne –
dvs. ophold i skolens fællesrum!. Husk
at aflevere mobiltelefon når du går ind i studieområderne.
God eksamen KI/KD